DEVELOPMENTPRODUCTIONSEVENTSCASESYDELSEROM OSKONTAKT

Juridisk

Samhandelsbetingelser

Torarenni Group ApS (CVR: 45036561) — 2026 Revision 1

§ 1

Aftalegrundlag & Opstart

Vi tror på rene linjer og et ukompliceret samarbejde. Vores tilbud er gældende i 7 dage fra I modtager dem. Når I har sagt "ja tak" på skrift – om det så er en underskreven kontrakt eller blot en bekræftelse på mail – betragter vi aftalen som indgået, og vi kan trække i arbejdstøjet.

§ 2

Økonomi & Betaling

Vores standard betalingsbetingelser er Netto Kontant + 8 dage. Uanset om vi samarbejder via timepris, klippekort eller faste aftaler, sørger vi for at faktureringen er gennemsigtig. Eventuelle behov for ratebetaling aftales altid fra case til case og fremgår direkte af jeres tilbud.

§ 3

Immaterielle Rettigheder (IP)

Torarenni Group ApS bevarer det fulde ejerskab over alt udarbejdet materiale og kode, indtil det fakturerede beløb er fuldt indbetalt. Så snart betalingen er modtaget, overdrages rettighederne til det udarbejdede uigenkaldeligt til jer.

Hvis projektet indeholder 3. parts rettigheder (fx licenser, stock-elementer eller særlig software), vil dette altid fremgå særskilt af jeres tilbud. I ejer naturligvis altid jeres egne data, konti og platforme.

Vi er stolte af det, vi laver, og forbeholder os retten til at vise vores fælles resultater frem som cases, medmindre vi aktivt aftaler andet.

§ 4

Tid, Flow & Forsinkelser

Tidsplaner og deadlines aftaler vi fra opgave til opgave, så de passer til virkeligheden. Skulle der opstå forsinkelser – hvad enten det er pga. sygdom, manglende input, force majeure eller tekniske udfordringer vi ikke er herre over – så løser vi det pragmatisk. Vi tager en dialog, justerer tidsplanen sammen og kommer i mål.

§ 5

Ansvar & Forventninger

Vi leverer rådgivning og systemer af højeste kvalitet baseret på solid erfaring. Vi kan dog ikke udstede garantier for specifikke resultater såsom salgstal, antal leads eller placeringer.

I har som virksomhed selv ansvaret for, at jeres forretning, jeres data og jeres brug af vores løsninger overholder gældende lovgivning, herunder GDPR og markedsføringsloven.

§ 6

Ændringer & Opsigelse

Samarbejder uden en specifik bindingsperiode kan til enhver tid opsiges skriftligt med virkning fra løbende måned + en måned. Vi foretrækker dog altid, at vi taler åbent om tingene i god tid, så vi kan sikre en ordentlig og professionel overlevering.

Betingelserne her kan opdateres løbende, efterhånden som verden og vores forretning udvikler sig.